Trafik og anlægsarbejde
På denne side kan du følge med i seneste nyt om trafikale forhold og kommunale anlægsarbejder i Amtssygehuskvarteret.
Seneste nyt om Aarhus Kommunes aktiviteter i Amtssygehuskvarteret
2. juli 2025
Der er fuld gang i udviklingen af Amtssygehuskvarteret, hvor bygge- og anlægsprojekter i alle størrelser er i gang side om side – lige fra renovering af den store sengebygning, opførsel af nye bygninger til etablering af gader, pladser og nye rørføringer. Anlægsarbejdet betyder, at store dele af Amtssygehusgrunden er afspærret som byggeplads, og det er kun muligt at komme ind i området til ungdomskulturtilbuddene og ungdomsboligerne fra Viborgvej.
P.t. arbejder Aarhus Kommune med nedrivning af bygningen syd for den gamle sengebygning, hvor der skal gøres plads til den kommende park.
Du kan finde naboinformation om private anlægsarbejder herunder:

Kortet er senest opdateret d. 4. august 2025.
Læs tidligere opdateringer herunder
Raundahl & Moesby fortsætter nedrivningen af det gamle sygeplejekollegie på hjørnet af Tage-Hansens Gade og Viborgvej. I den kommende tid går arbejdet ind i en ny fase. I perioden start februar 2025 til slutningen af marts 2025 går arbejdet med at fjerne bygningerne i gang. Det indebærer klipning og knusning af beton, og det kan virke støjende. Arbejdet følger Aarhus Kommunes krav om støjende arbejde. Læs kravene her.
Følg Raundahl & Moesbys arbejde her, hvor de løbende opdaterer med informationer fra byggepladsen.
De nye bygninger i det kommende kvarter opføres i røde tegl med murstensdetaljering. Vi arbejder lige nu i en 1:1 skala på, hvordan facaden af de nye bygninger skal se ud. Det gør vi sammen med Raundahl & Moesby og Link Arkitektur. Fokus er på, at det nye byggeri skal passe ind, uden det bliver en kopi af det oprindelige. Det er endnu uvist, hvordan de endelige detaljer lander. Hør stadsarkitekt, Anne Mette Boye, fortælle mere i videoen her.
I januar donerede vi to nødstrømsgeneratorer til velgørenhedsorganisationen 'Generatorer til Ukraine'. De er nu ved at blive installeret på et hospital i Odessa, Ukraine, hvor de kan levere den nødvendige strøm til sygehuset, når der er strømnedbrud. Se, hvordan det så ud, da generatorerne blev kranet ud af kælderen.

Aarhus Kommune forventer at være færdig med den første store byggemodningsopgave i slutningen af november. Vi er færdige med at fjerne størstedelen af de gamle tunneller, og der er lagt nye hovedledninger til vand- og varmeforsyning og regn- og spildevand.
De første konturer af den fremtidige hovedgade nord for Sengebygningen kan nu ses. Gaden vil de kommende år fungere som byggepladsvej. Store dele af området vil fortsat være afspærret som byggeplads, men det er blevet væsentligt nemmere at komme til og fra Ungdomskulturhuset, Bevægelseshus og Kulturkapellet.
Raundahl og Moesby har brudt den lave del af sygeplejekollegiet ned til terræn. De er fortsat i gang med at miljøsanere den høje del af bygningen indvendigt, inden den også skal brydes ned.

Raundahl & Moesby er godt i gang med at miljøsanere det gamle sygeplejekollegie på hjørnet af Tage-Hansens Gade og Viborgvej. Det foregår både indvendigt og udvendigt.
De er også gået i gang med selve nedbrydning af bygning, der er startet med den lave bygning ind mod området. I den forbindelse er der sat vibrationsmålere op på udvalgte omkringliggende bygninger efter aftale med ejerne.


Vi er godt i gang med at byggemodne området. I den første tid har vi fjernet tunnellerne, der har forbundet bygningerne. Det skal give plads til, at vi kan nedgrave nye rør og ledning, der skal forsyne området.
Du kan læse mere om nedbrydningen af tunnellerne her
Lige nu er vi i gang med at lægge nye rør til regn- og spildevand. Det arbejde fortsætter over sommerferien, inden vi kan lægge fjernvarmerørene.
Hjørnegrunden ved Tage-Hansens Gade og Viborgvej er solgt til Raundahl og Moesby. De oplyser, at de er blevet forsinket med nedrivningen af det gamle sygeplejekollegium. De forventer at starte arbejdet efter sommerferien.

Entreprenøren er ved at lave spunsning som forberedelse til den nye forsyning og allégade. Det vil sige, at de rammer store jernplader i. Arbejdet vil støje i tidsrummet 8-16 på hverdage. Vi forventer, at spunsningen er færdig i midten af uge 15.
Opdatering: Vi er færdige med spunsningen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til udviklingen af området og anlægsarbejdet, så hop over på vores side med ofte stillede spørgsmål.
Teamet bag Amtssygehuset
Bystrategi
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
E-mail: amtssygehuset@mtm.aarhus.dk