Gå til hovedindhold

Park og byrum

I hjertet af det nye Amtssygehuskvarter anlægges en park. Der vil også være flere forskellige byrum spredt ud over hele kvarteret.

Indhold

    Gode steder at opholde sig udendørs er en vigtig del af hverdagslivet og giver plads til både leg, bevægelse og fællesskab. Derfor får Amtssygehuskvarteret en ny park og en række forskellige byrum, der inviterer til ophold, aktivitet og samvær.

    De fleste byrum kommer til at ligge omkring de bevaringsværdige bygninger ved Portpladsen, Kapelgården og Inspektørhaven. Den nye park henter inspiration fra den oprindelige hospitalshave med blomster, urter og frugttræer. Samtidig bliver regnvand en synlig del af landskabet og bidrager til oplevelsen af parken.

    Parken bliver udvidet gennem Axelhave, hvor en ny portåbning skaber forbindelse til Grethe Scheuers Allé. Mod syd kommer et nyt trappeanlæg, som både giver mulighed for ophold og skaber en bedre forbindelse til Regenburgs Plads og resten af Vesterbro.

    Sidst opdateret: 9. september 2026