Gå til hovedindhold

Grønne rum og park

I hjertet af det nye Amtssygehuskvarter anlægges en grøn park. Der vil også være flere forskellige byrum og grønne rum spredt ud over hele kvarteret.

Indhold

    Aarhus Amtssygehus blev i 30’erne anlagt med en stor historisk park med duftende og blomstrende planter, frugttræer og bede. Det var tanken, at parken var helende for sygehusets patienter. De værdier og kvaliteter skal videreføres i det nye kvarters park.

    Parken vil fortsat ligge centralt i kvarteret med blomster, urter og frugttræer, mens den også vil løbe gennem Sengebygningen i en ny portåbning. Parken vil arbejde strategisk med regnvandshåndtering, så vandet både håndteres og bliver et aktiv i den nye park. Parken skal ikke blot have karakter af sygehusets tidligere ’se-på-landskabet’, men skal have en aktiv funktion, der inviterer til brug.

    Parken bliver offentlig tilgængelig. Trappeanlægget mod syd giver mulighed for ophold i solen og skaber samtidig en ny forbindelse til Regenburgs Plads og Ceres Byen.  

    Byrum og grønne rum

    Grønne rum og gode byrum er vigtige for det gode hverdagsliv. Det er her, børnene kan lege, beboerne kan nyde solen eller snakke med naboerne. Derfor vil det nye Amtssygehuskvarter have flere grønne rum og byrum i forskellige størrelser og med forskellige karakter. Få et overblik herunder:

    Sidst opdateret: 3. juni 2025