Det bevaringsværdige hospitalsanlæg
Amtssygehuset er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. Samtidig er de oprindelige hospitalsbygninger også udpeget som bevaringsværdige.
Amtssygehuset: Et bevaringsværdigt kulturmiljø
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som rummer væsentlige træk fra en samfundsmæssig udvikling. Amtssygehuset er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen, fordi hospitalsanlægget netop rummer dét.
Inden 1930'erne fungerede de fleste danske sygehuse som selvstændige enheder, men herefter opstod tanken om centrale sygehus, som de mindre sygehuse i amtet kunne henvise særligt behandlingskrævende patienter til.
Amtssygehuset ved Tage-Hansens Gade blev Aarhus' første centralsygehus. Amtssygehuset blev indviet i 1935 og er et markant anlæg med karakteristiske røde mursten og gule bånd. Det er velovervejet i sin organisering, der støtter op om den daglige drift. Amtssygehuset afspejler også en ny måde at bygge centralsygehuse, hvor der er fokus på 'helbrede - lindre - trøste'. Det vil sige en mere medmenneskelig tilgang til sygdom, hvor lys, luft og rekreation var en del af den helbredende behandling.
Anlæggets arkitektur forener nyklassicismen og funktionalismen med en stærk symmetri og få betydningsfulde detaljer. Anlægget er akseopdelt med hovedindgang gennem porten fra Tage-Hansens Gade i vest, der fortsætter i en central hovedgade langs sengebygningen mod øst, og en midterakse i haveanlægget mod syd.
Du kan læse mere om det bevaringsværdige kulturmiljø i den kulturhistoriske redegørelse. Du finder den kulturhistoriske redegørelse her.
De bevaringsværdige bygninger på Amtssygehuset
Når en bygning har særlige kulturelle, historiske eller arkitektoniske kvaliteter, så kan den være udpeget som bevaringsværdig. Og det er tilfældet for alle de oprindelige hospitalsbygninger, der er tegnet i 1932-1935 i modsætning til en række af de senere byggerier.
Læs mere om hver enkel bygning herunder, hvor du også finder bygningernes bevaringsværdi, der er vurderet på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi.
Bygningen har fungeret som administrationsbygning og hovedadgang til sygehuset. Over portåbningen ses det karakteristiske AARHUS AMTSSYGEHUS i gule mursten. Det var også her skiltet ”helbrede – lindre – trøste” tidligere hang under porten. Skiltet er nedtaget af Region Midt og taget med til det nye Universitetshosptal. Bygningen som helhed er en af de mest markante i anlægget. Bygningen forventes fremadrettet anvendt til erhverv.
Bevaringsværdi: 2
Kapellet er en del af anlægget, og den omkransende kapelmur og gården med brostensbelægning i påfuglemønster er omfattet af bevaringsværdien for kapellet. Kapellet skal fremadrettet anvendes til kommunal kulturinstitution (Kulturkapellet).
Bevaringsværdi: 3
Servicebygningen er en velproportioneret mindre bygning, som understøtter helheden. Sammenbygningen med kapellet er en væsentlig faktor. Servicebygningen skal fremadrettet anvendes til kommunal kulturinstitution (Kulturkapellet)
Bevaringsværdi: 4
Den ca. 200 meter lange bygning i tre-fire etager er anlagt med orientering mod syd. Der er udsigt over parken og Aarhus by fra bygningen. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del, og i bygningens midte lå en centralhal, der blev forbindelse til den T-formede behandlingsbygning mod nord.
Sengebygningen er en væsentlig del af det oprindelige anlæg, og på trods af tilbygningerne mod syd, står bygningen stadig meget markant. Bygningen har særligt markerede patientindgange, mens der mod syd er større glaspartier for at få så meget lysindfald som muligt i stuerne. Bygningen planlægges omdannet til boliger.
Bevaringsværdi: 3
Vaskeri- og værkstedsbygningen har fine proportioner og detaljer. Bygningen har oprindeligt huset store kedler og har gennem årene rummet forskellige tekniske funktioner. Skorstenen, der også er en del af bygningen, vurderes at være en vigtig del af det oprindelige anlæg. Vaskeri- og værkstedsbygningen skal omdannes til kommunalt bevægelseshus.
Bevaringsværdi: 3
Villaen bryder skalamæssigt den øvrige bebyggelse, men har resten af anlæggets bygningsdetaljer. Huset er velproportioneret og ligger lidt tilbagetrukket fra det øvrige anlæg. Bygningen blev oprindeligt opført som tegnestue for Axel Høeg-Hansen under forudsætning af, at bygningen kunne ombygges og udvides til en direktørbolig, når arbejdet var udført. Bygningen rummer god fortælleværdi og arkitektonisk kvalitet, der udtrykker den tiltænkte boligfunktion. Direktørboligen planlægges omdannet til kulturformål, erhverv eller andre bylivsunderstøttende funktioner.
Bevaringsværdi: 3
Kiosken, eller ’Hellen’, er også en del af det oprindelige anlæg. Kiosken understøtter den oprindelige materialeholdning i området og den lave skala og tætte struktur i det nordlige område mod Viborgvej. Bygningen understøtter desuden indgangen til området fra Viborgvej. Der er naturligt en tydelig sammenhæng til de øvrige, oprindelige bygninger. Kiosken forventes omdannes til café eller lignende.
Bevaringsværdi: 4
Patienthotellet, der oprindeligt er opført som økonomibygning med køkken og systue i kælderen, består af to høje længer i tre etager adskilt af en lav mellem bygning. Det velproportionerede hus har fine detaljer, særligt indgangspartierne. Patienthotellet er omdannet til kommunalt ejet Ungdomskulturhuset Aarhus (UKH) med tilhørende ungeboliger.
Bevaringsværdi: 3
Kvalitetshåndbog: Sådan omdannes de bevaringsværdige bygninger
Som en del af udviklingen af Amtssygehuskvarteret skal de oprindelige bevaringsværdige hospitalsbygninger omdannes til nye formål.
I forbindelse med salg af de bevaringsværdige bygninger har Aarhus Kommune udarbejdet en Kvalitetshåndbog for omdannelse af bevaringsværdige bygninger. Den beskriver de kvaliteter, der skal lægges vægt på ved omdannelse og transformation til nye formål.
Teamet bag Amtssygehuset
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
E-mail: amtssygehuset@mtm.aarhus.dk